Skip links

Vestre Landsret har omstødt byretsdom vedr. LinkedIn-opdateringer

Jeg har tidligere skrevet et blogindlæg vedr. behovet for, at virksomheder har en politik for brug af sociale medier, og en nylig dom, hvor Vestre Landsret har omstødt en byretssag, udstiller dette behov.

Kort fortalt går sagen ud på, at to medarbejdere med konkurrenceklausuler i virksomhed A, bliver ansat i virksomhed B, men de kan, grundet konkurrenceklausulen, først starte noget tid efter. Begge vælger at opdatere deres LinkedIn-profiler, inden de er startet på deres nye job hos virksomhed B, og det får virksomhed A til at sagsøge dem for brud på konkurrenceklausulen. Læs mere om sagen på Di.dk her.

I første omgang dømmes begge medarbejdere i byretten i Aarhus, men de frikendtes efterfølgende i landsretten bl.a. med følgende begrundelse:

Landsretten anførte også, at virksomheden ikke havde nærmere retningslinjer omkring brugen af LinkedIn, ligesom der heller ikke var nævnt noget direkte om det i konkurrenceklausulen.

Derfor frikendte landsretten medarbejderne og omgjorde byrettens dom. Landsretten dømte virksomheden til at betale advokatomkostninger m.v. for medarbejderne. (Kilde: Di.dk)

Ovenstående viser med al tydelighed, at der i den grad i 2015 er brug for klare retningslinjer for brug af sociale medier både i det daglige arbejde, men også ift. f.eks. konkurrenceklausuler. Så de virksomheder, der endnu ikke har styr på denne del, bør hurtigst muligt få kigget området igennem og den vej sikre både virksomheden og medarbejderne fremadrettet.