KPI’er for virksomheder på LinkedIn
Flere og flere virksomheder begynder at arbejde indgående og strategisk med LinkedIn. Når man gør det, så giver det god mening at opsætte en række KPI’er (key performance indicators). På den måde sikrer man, at man arbejder med at forbedre sig hele tiden og også har flere målepunkter end bare et at følge op på.
Når først en virksomhed har oprettet en virksomhedsprofil på LinkedIn, så kan man kigge på KPI-delen. KPI’er på LinkedIn kan f.eks. være:
- antal statusopdateringer pr. uge eller måned, f.eks. 2 per uge
- rækkevidden på statusopdateringer (uden annoncering, dvs. organisk), f.eks. 1.000
- gennemsnitligt engagement pr. opdatering, f.eks. 2%
- nye følgere pr. måned, f.eks. 100 nye følgere
- anbefalinger af produkter og services inkl. på fremvisningsside, f.eks. 5 stk.
Alt efter hvordan man i øvrigt arbejder med KPI’er i virksomheden kan ovenstående være noget man lægger ind som opfølgning på statusmøder en gang per uge/måned, eller det kan endda være en del af en eller flere medarbejderes bonusmål. Flere af KPI’erne kan man let følge på LinkedIn, idet man som administrator får følgende billede:
Virksomheders branding på LinkedIn er vigtig, og for at få det optimale udbytte, bør man benytte sig af de muligheder, som LinkedIn stiller til rådighed. Ønsker man at forbedre sig, så bør man have fokus på de elementer, der kan hjælpe med dette, og her er KPI’er et godt værktøj.