Skip links

Få både en dansk og en engelsk profil på LinkedIn

Et af de spørgsmål jeg oftest bliver mødt med, når jeg underviser i brugen af LinkedIn, er hvilket sprog man skal skrive profilen på. Altså skal de tekster man selv skriver ind være på dansk, engelsk eller et tredje sprog? Mit råd er, at den enkelte gør op med sig selv hvilket eller hvilke sprog, der er mest relevant ift. karriere og netværk. For nogle er det kun dansk for andre er det udelukkende engelsk og for andre igen er det vigtigt at have to sprogversioner (eller flere) på LinkedIn.

Ønsker man at have mere end en sprogversion, så skal man kigge lige til højre for ens profilbillede i toppen af den personlige profil. Funktionaliteten hedder “Tilføj et andet sprog” og man tilgår den under den personlige profil. Det ser sådan her ud:

 

 

Når man klikker på “Tilføj et andet sprog”, bliver man bedt om at vælge sprog og skrive fornavn, efternavn og faglig overskrift på det nye sprog. Det ser sådan her ud:

Når man herefter klikker “Opret profil”, så tages man tilbage til sin profil, som er i redigeringsmode, men indstillet, så man redigerer i begge sprogversioner på en gang.

 

Vær opmærksom på, at tekster for det nye sprog skal skrives ind for “Kort beskrivelse”, de enkelte job under “Erfaring” og “Uddannelse”. Besøgende til ens profil vil fremover se profilen på det sprog de bruger på LinkedIn jf. dette indlæg.

NB. Dette indlæg er opdateret d. 19. maj 2017 men nye skærmbilleder og beskrivelser.