Videre-deling af statusopdatering på LinkedIn
Når en statusopdatering er lagt op på en virksomhedsprofil er det muligt for medarbejdere efterfølgende at dele den med deres netværk. Det gør de ved at gå ind og vælge “Del” under statusopdateringen. Trykker de “Del”, får de en pop-up op, og her har de mulighed for at dele statusopdateringen med deress netværk. Der er tre måder at dele statusopdateringen på:
- via en statusopdatering til dit netværk
- via et opslag i en gruppe
- via direkte fremsendelse til forbindelser i netværket.
For maksimal udnyttelse af denne funktion anbefales det, at man f.eks. skriver firmanavnet som en del af din statusopdatering og vælger det, LinkedIn viser, når man begynder at skrive. På den måde gør man firmanavnet til et link til virksomhedens profil på LinkedIn. Desuden anbefales det at skrive en kort tekst for at gøre opmærksom på, hvorfor man deler netop dette.
Tilsvarende kan man skrive en kort tekst til den gruppe man deler det med og evt. også til de personer, som man sender opdateringen til. Nederst har man mulighed for at holde det skjult for modtagere af mailen, hvem man deler med, men man kan også vise, hvem man ellers har sendt opdateringen til. Når man trykker “Del”, deles, eller videre-deles statusopdateringen.