LinkedIn-godkendelser: et brugbart værktøj eller spam?
Når jeg holder foredrag om LinkedIn, så bliver jeg ofte spurgt, om LinkedIns “Godkendelser” (engelsk: endorsements) er et brugbart værktøj. Af mange opfattes dem nemlig som en slags spam.
Først kom kvalifikationer og ekspertise
Lad mig kort forklare oprindelsen af Godkendelser. På LinkedIn findes der som en del af den personlige profil et områder, der hedder kvalifikationer og ekspertise. Det er her, at brugere af LinkedIn kan skrive en række nøgleord ind, som passer på deres kvalifikationer og ekspertise, f.eks. SEM, SEO, digital strategy, CRM og lignende.
Siden dukkede godkendelser op
Godkendelser af brugeres kvalifikationer og ekspertise dukkede op for nogle måneder siden, og LinkedIn er ret aktive ift. at forsøge at lokke folk ind, så de kan godkende andre brugere for deres kvalifikationer og ekspertise. Man kan også selv bede folk om at godkende en; meget lig den måde man kan bede om en anbefaling på.
Brugbart værktøj eller spam?
Hvorvidt godkendelser er et brugbart værktøj eller spam er meget op til den enkelte. Der er nemlig flere ting man som bruger kan gøre ift. godkendelser, og man bør som minimum tage stilling til, om man ønsker at vise godkendelser på din profil. Ønsker man ikke det, kan visning af godkendelser let slås fra. Se hvordan herunder.
Gennemgå kvalifikationer og ekspertise igen
Ønsker man at vise godkendelser, bør man sikre, at man kun har kvalifikationer og ekspertise stående, som faktisk også er dækkende for en. Desuden bør man kigge igennem, hvem der har godkendt en for hvad. Hvis en person, som har godkendt en, reelt ikke ved noget om, hvorvidt man har den kvalifikation, bør man fjerne en pågældende fra listen over godkendere. Se hvordan herunder.
Tidlige dage for godkendelser
Det er tidlige dage for godkendelser, så det er endnu svært at sige, om de kommer til at spille en stor rolle på LinkedIn, men reelt set kommer deres betydning meget an på, hvordan vi som brugere udnytter dem. Så med ovenstående info og skærmdumps bør du overveje, hvordan du ønsker, at dine kvalifikationer og ekspertise fremstår på LinkedIn.