Skip links

Deling af links, videoer og andet indhold på LinkedIn

Efter ikke færre end to henvendelser i går vedr. deling af indhold på LinkedIn iler jeg med en opsummering af, hvordan man skal gøre, og hvad man bør være opmærksom på, når man foretager statusopdateringer på LinkedIn.

Man kan vælge enten at dele fra sin private profil eller fra virksomhedsprofilen. Deler man fra sin private profil, kan man gøre det på forsiden af LinkedIn, der hvor der står “Del en opdatering”. Her kopierer man det link eller skriver den tekst ind, som man ønsker at dele.

Det ser sådan her ud:

Skærmbillede 2015-03-13 10.23.13

 

Hvis man deler via et link fra et andet website, skal man sikre sig, at det er den rigtige tekst og evt. billedillustration, som sendes retur fra det andet site. Vær opmærksom på, at man kan uploade et nyt billede, hvis man ønsker det. Teksten der kommer fra det andet site kan man også redigere i. Herefter kan man dele med “alle” (dvs. alle på LinkedIn kan potentielt se dit opslag, når dine forbindelser begynder at dele det), “kun dine forbindelser” eller “alle og Twitter”. Hvis man vælger også at dele med Twitter, skal man forbinde LinkedIn-kontoen med Twitter-kontoen. Der kommer et vindue op, hvori man kan gøre dette.

Deling via virksomhedsprofil eller showcaseside
Man kan også dele via virksomhedsprofilen eller en showcaseside knyttet til en virksomhedsprofil. I begge tilfælde minder funktionaliteten om deling fra den personlige profil, om end man fra virksomhedsprofilen eller showcasesiden også kan vedhæfte filer. Desuden kan man vælge kun at udsende opdateringen til en specifik målgruppe, Dette giver kun mening, hvis man har langt flere hundrede følgere, da en målgruppe skal indeholde min. 100 personer. Det ser sådan her ud:

 

Skærmbillede 2015-03-13 10.31.50

 

Ligesom ved den personlige profil er det let at uploade et billede eller evt. udskifte det, der er medsendt fra et andet site.

Videre-deling af en statusopdatering
Når en statusopdatering er delt enten fra den personlige profil eller virksomhedsprofilen/showcasesiden bør man opfordre til at opdateringen bliver videre-delt, så den får optimal opmærksomhed i netværket. Læs mere om videre-deling af statusopdateringer her. Er du den, der har delt på vegne af din virksomhedsprofil/showcaseside, så gå ind på forsiden af LinkedIn og videre-del opdateringen fra din personlige profil med det samme. Kun følgere an en virksomhedsprofil/showcaseprofil kan se opdateringer, så det er vigtigt, at du efterfølgende deler med dit personlige netværk (hvis opdateringen er relevant), så den kommer bredest muligt ud.

Vær opmærksom på

  • tænk i links, når du deler noget, så der er noget for brugerne at interagere med – et sted at få mere info, tilmelde sig, kontakte dig/din virksomhed
  • man kan ikke rette i en opdatering, så har man lavet fejl, bliver man nødt til at slå opdateringen op på ny
  • tjek derfor altid, at det du deler er 100% i orden: tjek at links virker, og at der ikke er stavefejl etc.
  • overvej at nævne virksomheder eller personer i dine opdateringer for optimalt udbytte og sociale interaktion.